22. dec. 2009

Wellington

Vi skulle gå med bagagen fra stationen. Det var pissetungt! "Det er bare 600 m væk," sagde far lystigt. Jaja, bare 600 m. Right, 600 m min bare røv.
Vi havde stadig jetlag, men noget mad skulle vi jo have. Vi gik ud i byen - fandt en hyggelig pasta restaurant. Det var meget pudseløjerligt. Alle (næsten) butikkerne var lukkede selvom det var lørdag aften.
På hotellet slappede vi af, i vores lille rum - 4 mennesker i 2 dobbeltsenge.
Om morgenen vågnede jeg, fordi de andre 3 i familien synes, gardinet skulle trækkes fra, så solen blændede ens øjne også selvom man havde lukkede øjne.
Vi fik morgenmad på en hyggelig café - dog for meget musik i forhold til fars smag.
Vi gik en tur i byen. Først til sevice-centeret. Mor og far fik bestilt en bil, Amalie var stresset over, hun skulle skrive alle de mails til sine venner på facebook og jeg fik fredeligt rundt inde i shoppen og kiggede på smykker. Jeg fik købt en amulet med noget sten på.
Vi gik tur på strandpromenaden efter. Jeg passede på solen - havde allerede brændt min hovedbund, lidt kritisk.
Vi tog en tur på Nationalmuseet Te Papa. Vi så en udstilling om Maorier. Bagefter fik vi økelogisk kaffe og snakkede med en meget venlig kaffe-mand. Han foreslog en god kinesisk restaurant vi skulle prøve - han gav os et kort så vi kunne få ekstra god betjening.
Mens vi sad og drak kaffe (Latté - med meget tryk på é), så vi nogle infødte drenge der hoppede i havnen og lokkede turister til, som stod og tog billeder - indkluderet far selvfølgelig.
Om aftenen, gik vi hen til den kinesiske restaurant. Den var lukket, fordi det foregik et arrangement. Det var ærgerligt, men vi fandt en hyggeligt restaurant - Lone Star. Det var mere en sportsbar, men vi var trætte og sultne.
Tilbage på hotellet, læste jeg lidt i Eclipse (nr 3 i Twilight serien.) Den nat sov jeg rigtig dårligt, fordi far snorkede uafladeligt. Jeg måtte flere gange i løbet af natten, gå hen og puffe hårdt til ham og sige han larmede. Han vendte sig bare om og snorkede videre.
Morgenen efter - igen med gardinet trukket fra for tidligt - gik vi ned på en cafe, endnu mere hyggelig, og slappede af. Vi gik en tur inden vi skulle hen til færgen. Det var rigtig lækkert solskinsvejr, så vi slog os ned i nogle sækkestole under et juletræ af lamper.
Vi tog en taxa til færgen - det var nærmere en lastvogn fordi vores bagage fyldte så meget. Vi var spændte på vores tur videre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar