Venlighed

Helt markant på vores tur har været den fantastiske imødekommenhed og venlighed vi har mødt fra alle sider. Det sætter ens egen opførsel i relief, når man i DK selv møder lidt famlende fremmede, som man måske nok viser vej, hvis de henvender sig, mens man næppe er opsøgende i større grad. Her i NZ er det en åbenbart en del af kulturen som indbefatter et herligt servicebegreb, så man føler sig velkommen, når kaffen bestilles og serveres med et smil. NZ-folket må få et chock når de besøger vores land.
Af de mange "Top 10 ting du skal opleve i NZ" er en vandring i Abel Tasman National Park. Abel Tasman var hollænder og den første, der satte foden på NZ og navngav landet (sådan da Zeeland, som englænderne så accepterede som New Zealand). Han gav også navn til Tasmanien, som er australsk, men ligger tættere på NZ. I denne nationalpark er der fantastiske vandremuligheder - både de kortere distancer på nogle timer og for vandrere med rygsæk og oppakning. Der kan overnattes i såkaldte "logdes" mod forudbestilling og der findes frisk vand langs ruten som tager 3-5 dage. Meget mindre kan gøre det! Vi havde en skøn tur langs kyststrækningen, hvor en let skovsti bugtede sig rundt i kystkanten med det ene skønne sceneri efter det andet med kombinationen af havets blå, grønne og turkise nuancer, sandstrande og flotte skrænter. Det lignede en brochure med et reklameindslag fra Bounty-land - dog uden liggestole.
Efter et par timers vandring kan man lægge sig i sandet og lade bekymringerne forsvinde mens man samler mod til at hoppe i vandet, der var over 16 grader. Men vi nedstammer jo direkte fra vikingerne og hvis vi fjerne gåsehuden og de blå læber fra billederne, går det an.
Et populært sted med mange vandrere af forskellige typer - prisen for dagens mest imponerende må siges at være den farmand, der i Jesus-outfit og ditto skæg med bare fødder havde vandret med junior i rygsækken - sådan!