Vi skulle bo på et rigtig hyggeligt motel for backpackers - Tasman Bay.
Om morgenen fik desværre den kedelige nyhed, at der havde været indbrud derhjemme. Amalies og min computer var blevet stjålet. Også min pung. Jeg blev rigtig ked af det. Ikke kun fordi, vi for kort tid siden har haft indbrud, men også fordi computeren havde jeg fået i konfirmationsgave af mor og far. De var også så mange minder på den computer som man ikke kan få igen. Det ødelagde dagen, så vi aftalte at tage en dag ud af kalenderen og blive en ekstra dag i Nelson. Jeg gad slet ikke tænke på det - det ville bare gøre mig rigtig ked af det, og jeg vidste jeg ikke kunne gøre noget her på en anden side af kloden.
En ting der kvikkede dagen op, var chokoladebuddingen man fik gratis kl. 20. Det smagte vildt godt.
Onsdag d. 23 december ville vi ud og gå lidt.
Vi kørte op til Abel Tasman Nationel Park. Den smukkeste udsigt hidtil. Helt turkis vand og flotte grønne bjerge.Vi badede i noget lækker blåt vand. Men det skal man ikke lade sig narre af. Det var stadig pissekoldt.
På vejen tilbage stoppede vi og så på nogle rigtig søde fugleunger. Jeg ved ikke hvilken slags, men de var helt små og rigtig søde. Amalie gik lidt for tæt på, så forældrene fløj rundt for at narre fjenden. Det grinte vi ret meget af.
Om aftenen fik vi igen chokoladebudding. Lige god som dagen før.
Dagen efter da vi kørte derfra, var vi glade - skønt det var pisse tidligt på morgnen. Vi ville savne Tasman Bay og deres berømte chokoladebudding. Men vi ville jo også gerne videre. Vi skulle nemlig til Kaikura og ae hvaler (eller se på dem i hvert fald.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar