Vi skal afsted tidligt om morgenen (eller hvad man nu kan kalde denne ikke-eksisterende tidsfornemmelse) med tog til Wellington - en særlig panoramatur der varer hele dagen og kører gennem nogle af de flotteste områder på Nordøen.
I går var der dømt vandretur på en ø udenfor havneområdet i Auckland. interessant nok ligger der i 20 minutters sejleafstand en vulkansk ø, Rangitoto, der ser ud som om den kunne være tegnet i Anders And - den er ikke aktiv, men det er sikkert kun en pause i geologisk forstand. Tilgengæld værner man nidkært om den helt specielle natur, der trives her. Man kan besøge den og vandre op til toppen gennem mystiske lavadækkede områder vekslende med tæt skov og høje bregner.
Familien skal afprøve fodtøjet, solcremens styrke, hvor meget vand man behøver at slæbe med, og ikke mindst dagsformen på de ca. 300 m stigning og rundtur langs kystlinjen (vi skal også nå at bade) inden båden henter os 5 timer senere. Det går heldigvis fint altsammen og ingen bliver uvenner, selvom skiltning og tidsangivelserne rundt omkring er ret upålidelige - men det er jo svært at ramme et informationsniveau, der både kan oplyse trippende kineserfruer i damesko, new zealandske børnefamilier og hikers med bjergstøvler om graden af udfordringer samtidig - og man kan ikke komme fra øen efter sidste båd...
Vandet er lidt koldt endnu (fotos kommer senere !), vi er kun i starten af sommeren, så det minder lidt om dansk junibadning i Hornbæk. Tilgengæld er udsigten tilbage til Aucklands skyline, de mange beboede halvøer og flotte skrænter helt formidabel. Man forstår ganske godt at ca. en tredjedel af befolkningen har slået sig ned her.
Tilbage i Auckland city går eftermiddagen med kaffedrikning, nogle indkøb og en lidt uvant anstrengende gåtur op ad bakken til vores hotellejlighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar